Når tvivlen larmer – og du overvejer at stoppe

Tvivl betyder ikke, at du er på afveje. Måske er du bare i gang med noget, der faktisk betyder noget.

Du kender det måske.

Du har taget et skridt

Fortalt nogen om en idé. Givet dig selv lov til at drømme lidt højere

Og lige dér, midt i modet, begynder tvivlen at snige sig ind:

  • Er det nu det rigtige?

  • Er jeg egentlig god nok til det her?

  • Må man overhovedet gøre det på den måde?

Tvivlen dukker ofte op, når noget begynder at rykke

Ikke fordi du er på afveje – men fordi du bevæger dig. Og jo mere det betyder for dig, desto mere følsomt kan det føles at stå frem.

Især hvis du har en god portion ansvarlighed og måske også kender til det at være en perfektionist, der helst vil gøre det rigtigt – første gang.

Mange oplever også den indre stemme, der hvisker:

  • “Andre er nok mere kvalificerede end mig.”

  • “Jeg har nok bare været heldig indtil nu.”

Tvivlen får dig måske til at føle, at du har snydt dig til dine muligheder, og snart bliver afsløret.

Selvom det selvfølgelig ikke passer.

Du skal ikke fjerne tvivlen – tag den med

Tvivl er ikke et tegn på, at du er galt på den. Den er et tegn på, at du er i noget med noget vigtigt. Og du må gerne være i bevægelse – uden at være 100% sikker.

Det handler ikke om at have styr på det hele. Det handler om at holde fast i retningen, selv når det larmer lidt indeni.

Tvivl er ikke et tegn på, at du skal vende om. Det kan bare være et udtryk for, at du bevæger dig ind i noget nyt.

Du behøver ikke have hele planen. Måske er det nok at tage ét skridt – og se, hvad der viser sig derfra.

REFLEKSIONSØVELSE: Genkend tvivlens stemme

1. Hvad siger din tvivl

Skriv 2-3 sætninger, som du ofte hører dig selv sige. Fx:

  • “Jeg burde være nået længere”

  • “Hvad hvis jeg fejler?”

  • “Der er andre, der kan det her bedre end mig"

2. Giv stemmen en rolle

Kalder du stemmen “Indre kritiker," “fru kontrol" eller “projekt perfekt”?

Skab lidt luft og afstand til stemmen.

3. Svar venligt tilbage

Skriv én sætning, du siger næste gang, stemmen dukker op:

  • “Jeg ved, du prøver at passe på mig – men jeg går videre alligevel.”

  • “Det er okay, at du er her. Men du skal ikke bestemme tempoet.”

4. Gør én lille ting – selvom du tvivler

Noget du har udskudt. Noget, der tæller.

  •  Send en besked til én, som har gået vejen

  • Del en idé med én, som også er vild udvikling

  • Tag en snak med en, som hepper og støtter dig

 
 

Githa Rasmussen

Med +1.000 karriererådgivninger i bagagen sætter jeg en ære i, du går fra vores møder med en følelse af, at vi sammen skaber resultater, og at du skridt for skridt kommer tættere på dit næste mål.


Næste
Næste

Har du overvejet at omforme dit job?