Vi er alle talentfulde

Og har X-faktor og særlige superkræfter

Uanset om vi er unge, ældre, nyuddannede eller erfarne

”34 talenter? Nej, så mange har jeg ikke,” udbrød Anna resolut, da jeg fortalte om talentværktøjet #TT38, som jeg bruger i mange af mine rådgivninger.

Men jo, det har Anna, og det har alle vi andre også. Når vi sætter fokus på såvel den samlede talentpakke som top- og bundtalenter,  åbner vi for rigtig gode dialoger om fx arbejdsglæde, trivsel, drømmejob og karriere med mening.

Har du styr på dine talenter?

Talenterne `de kompetencer, som du slet ikke kan lade være med at bruge. Professionelt og privat. Og de falder dig så let, at du nærmest ikke betragter dem som talenter. Du gør det jo bare.

Vi har alle de 34 talenter i en unik kombination og prioritering. Og når vi kender vores talenter, er det meget nemmere:

  •  at få dem i spil i din hverdag

  • at styrke samarbejdet i teamet

  • at italesætte det, du er særligt god til, i din jobsøgning og MUS

  • at udvikle dig og din karriere dér, hvor du får energi og trives

  • at levere de bedste løsninger i jobbet

Sådan får du øje på dine talenter

For mig var talentfokus en øjenåbner. F.eks. da det blev klart, at jeg har talentet ”problemløser” i bunden. For jeg har ofte haft jobs, hvor jeg skulle løse eller fikse udfordringer her og nu. Det kan jeg godt og har øvet mig i mange år.

Men det dræner mig for energi ikke at kunne planlægge og prioritere, før jeg løser problemet. Bl.a. fordi jeg har talentet ”sammenhængssøgende” i toppen. Jeg vil gerne forstå det store billede, før jeg går i gang. Så kan jeg til gengæld kaste mig ud i komplekse opgaver med høj energi.

Brandslukning dagen lang bliver aldrig mit sweetspot. Kast derimod gerne en løs ide op i luften. Så vil jeg elske at tænke videre på den, undersøge muligheder og perspektiver og udvikle, så vi kan rykke på den.

 

De 34 talenter er fordelt i fire kategorier:

  • tænkende talenter (blå*)

  • stræbende talenter (lilla*)

  • påvirkende talenter (røde*)

  • relaterende talenter (grønne*)

Der er talenter nok at tage af.

Har du styr på, hvor dine særlige talenter ligger?

 

Tag et kig på oversigten ovenfor og drøft gerne med én, der kender dig godt, hvad du er særligt god til. Vores kolleger, venner og familie har ofte spottet vores talenter, længe inden vi selv gør det.

 
 

Githa Rasmussen

Med +1.000 karriererådgivninger i bagagen sætter jeg en ære i, du går fra vores møder med en følelse af, at vi sammen skaber resultater, og at du skridt for skridt kommer tættere på dit næste mål.


Forrige
Forrige

Netværk, netværk, netværk!

Næste
Næste

Selvudviklingssamtale – SUS